Et af de varmeste navne til at overtage det ledige job som svensk fodboldlandstræner har takket nej. Sven-Göran Eriksson har ikke fået lov af sin engelske arbejdsgiver Notts County, hvor svenskeren er sportschef.
- Svennis ringede til mig og sagde: Ejerne har sat en stopper for min idé, siger formanden for det svenske fodboldforbund, Lars-Åke Lagrell, til den svenske tv-kanal TV4.
Notts Countys ejere ønsker, at Eriksson koncentrerer sine kræfter udelukkende om den engelske klub, som spiller i den fjerdebedste række.
- Der bliver ikke nogen aftale med ham nu. Vi kan konstatere, at hest nummer et kan stryges fra listen i dette løb, fastslår Lars-Åke Lagrell.
Eriksson begyndte som sportschef i Notts County for tre måneder siden og har kontrakt med klubben i fem år. Det svenske fodboldforbund leder nu videre efter en ny kandidat til jobbet som svensk landstræner, efter at Lars Lagerbäck tidligere på måneden trådte tilbage, da Sverige missede kvalifikationen til VM-slutrunden i Sydafrika næste år.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker