Esben Hansen stopper karrieren

Fodboldspilleren Esben Hansen, der stammer fra Nykøbing og har en fortid i Alliancen, har spillet sin sidste kamp på topplan.

Den 29-årige midtbanespiller, der senest har spillet for Lyngby, har besluttet at stoppe karrieren på banen for at satse på en ny udenfor kridtstregerne.
- Det kræver naturligvis grundige overvejelser at tage et stort karriereskift, som dette. Jeg har nydt de 10 år på mange fodboldarenaer. Det har været en spændende og udfordrende tid, men jeg fylder 30 år til august, og nu er tid til opbygge en ny karriere, siger han i en pressemeddelelse.

Hvad Esben Hansen fremover skal lave, ønsker han ikke at afsløre endnu.
- Men jeg regner med, at det snart falder på plads, siger han.

Esben Hansen forlod Alliancen i 2002 til fordel for OB og han har siden også spillet for tyske Kaiserslautern, Randers FC og altså senest Lyngby Boldklub.

Esben Hansen fik en enkelt A-landskmap for Danmark, da han blev skiftet ind i EM-kvalifikationskampen mod Liechtenstein tilbage i 2007, og han fik tilmed æren af at blive anfører i resten af kampen, da Thomas Helveg gav anførerbindet videre til ham.

Du kan læse mange flere nyheder om Lolland-Falster i avisen Folketidende.
Bestil et abonnement -
KLIK HER.

Foto: Esben Hansen (sort trøje) stopper fodboldkarrieren.

Nykøbing-drengen med en fortid i Alliancen og en kort periode som landsholdsanfører har besluttet at satse på en karriere udenfor fodboldbanen.

Offentliggjort Sidst opdateret