Esbjerg afviser Odenses slutspurt i pokalsejr
Team Esbjerg står overfor FCM i pokalsemifinalen efter en sejr på 27-24 over HC Odense i kvartfinalen.
Team Esbjergs håndboldkvinder spillede sig torsdag frem til semifinalerne i pokalturneringen Santander Cup med en overbevisende sejr over HC Odense.
Vestjyderne vandt med 27-24 på Fyn efter en pauseføring på 17-9.
Kampen blev reelt afgjort i de sidste 20 minutter af første halvleg, hvor Esbjerg-træner Lars Frederiksen kunne se sit hold score seks gange i træk og skabe et stort forspring til værterne.
Hjemmeholdets forsvarsspil var stort set ikke eksisterende, og Esbjerg kunne nemt flytte bolden fra side til side og komme fri til skud.
Efter pausen fik Odense en række nemme mål, og det lykkes at reducere til 23-25, før Esbjerg lukkede kampen.
Efter opgøret var der lodtrækning til semifinalerne. Her fik esbjergenserne den måske værst tænkelige lodtrækning, da sidste sæsons mestre fra FCM Håndbold blev modstanderen. I den anden semifinale mødes Team Tvis Holstebro og Viborg HK.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker