Esbjerg beklager Fellah-sag: Opgiver ikke håbet
Ledelsen i superligaklubben Esbjerg ærgrer sig over, at der er opstået usikkerhed om nyindkøbet Mohammed Fellahs deltagelse i Europa League.
Men klubben opgiver ikke håbet om at få nordmanden spilleberettiget i de europæiske kampe.
- Esbjerg fB har konstateret, at klubbens nye norske spiller, Mohammed Fellah, ikke figurerer på den liste over spilleberettigede spillere til Europa Leagues gruppespil, som Uefa har offentliggjort, siger klubbens direktør, Søren Poulsen, i en pressemeddelelse.
- EfB har siden ved direkte henvendelse til Uefa og gennem DBU arbejdet på at klarlægge, hvor fejlen er opstået. Indtil der foreligger en afklaring - formentlig først i begyndelsen af den kommende uge - har EfB ikke yderligere kommentarer til den opståede situation.
- Vi beklager usikkerheden om Mohammed Fellahs deltagelse i Europa Leagues gruppespil over for først og fremmest den berørte spiller, lyder det fra superligaklubben.
Esbjerg hentede Mohammed Fellah til klubben dagen efter den vellykkede kvalifikation til Europa League.
Nordmanden skal styrke klubben i bestræbelserne på at klare sig i det europæiske selskab, men står altså ikke opført på den liste af registrerede spillere, som Uefa har offentliggjort.
Uefa har over for bold.dk placeret fejlen hos Esbjerg.
- Mohammed Fellah er ikke registreret, da han ikke var inkluderet på den liste, som Esbjerg sendte ind inden deadline. Spilleren kan derfor ikke spille i gruppespillet, skriver Uefa.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned