Esbjerg besejrer Brøndby og henter anden sejr i sæsonen
Esbjergs Adrian Petre bragte hjemmeholdet foran mod Brøndby, og vestjyderne endte med at vinde kampen. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Esbjerg sejrede for kun anden gang i sæsonen, da det vestjyske mandskab slog Brøndby med 3-1.
Esbjerg hentede sæsonens kun anden sejr, da Brøndby søndag blev sendt hjem med et 1-3-nederlag i bagagen i Superligaen.
Opgøret i tiende spillerunde bød på et Esbjerg-mandskab, der så helt forvandlet ud, efter at det kun havde lykkedes holdet at skrabe fem point sammen i de første ni kampe i sæsonen.
Esbjerg var foran 2-0 efter 18 minutter efter mål af Adrian Petre og Joni Kauko, mens Dominik Kaiser scorede Brøndbys eneste mål på frispark før pausen. I anden halvleg scorede Jacob Lungi Sørensen til 3-1.
Esbjerg dominerede spillet det meste af første halvleg, hvor Brøndby først kom med efter reduceringen. I anden halvleg var der chancer til begge hold, men værterne endte med at trække det længste strå.
Efter sejren over de sjællandske gæster er Esbjerg stadig placeret på 13.-pladsen - dog nu med otte point. Brøndby ligger på fjerdepladsen med 16 point.
Efter 13 minutter kom hjemmeholdet foran. Kantspilleren Pyry Soiri slog en flad bold ind i feltet, og her kom angriber Adrian Petre først på den, og sendte bolden ind bag Brøndby-keeper Marvin Schwäbe.
Kun fem minutter senere blev det endnu værre for Brøndby, da midtbanespilleren Joni Kauko helt umarkeret kunne heade Esbjerg yderligere i front.
Brøndbys Dominik Kaiser sendte efter 37 minutter reduceringen til 1-2 ind direkte på frispark.
I stedet for en Brøndby-udligning kom Esbjerg i det 71. minut på 3-1, da Jacob Lungi Sørensen helt fri modtog bolden bagest i feltet efter et frispark, og han kunne nemt score.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned