Esbjerg besejrer Silkeborg og er videre i pokalen
Jakob Ankersen scorede et enkelt mål for Esbjerg, som sendte Silkeborg ud af pokalen. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
John Randeris/Ritzau Scanpix
Esbjerg er videre til tredje runde i pokalturneringen efter en 2-1-sejr hjemme over Silkeborg.
Silkeborg og Esbjerg, der begge rykkede ud af Superligaen i sidste sæson, tørnede torsdag aften sammen i pokalturneringens anden runde.
Og det blev Esbjerg, som gik videre til tredje runde efter en kneben 2-1-hjemmesejr over rivalen.
Silkeborg kom ellers foran 1-0 efter et kvarters tid ved midtbanespilleren Magnus Mattsson.
Tre minutter før pausen udlignede kantspilleren Jakob Ankersen til 1-1 for Esbjerg. Ankersen skiftede til Esbjerg denne sommer efter tre sæsoner i AGF.
Den indskiftede Esbjerg-angriber Andri Runar Bjarnason scorede målet til 2-1 efter 78 minutter.
Flere mål blev der ikke scoret i opgøret, og dermed er Esbjerg videre, mens Silkeborg må koncentrere sig om kampene i den næstbedste danske fodboldrække.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker