Efter seks kampe kunne sejrssangen endelig blive forløst i Esbjergs omklædningsrum, da vestjyderne lørdag begyndte opstigningen fra bunden af Superligaen med en 2-0-sejr i Aalborg over AaB.
En sejr, der ikke kunne pilles det store ved, og som sagtens kunne have været større, hvis ikke islandske Arnar Smárason var blevet forkert kaldt offside, da han scorede i første halvleg.
I stedet blev Tim Janssen og Jesper Lange godskrevet matchens mål. Begge sat ind fra tæt hold i situationer, hvor AaB-forsvaret viste sig som de høfligste værter.
AaB-spillet var uden tempo, impulsivitet, aggressivitet og kreativitet. Det var lidt frem, lidt til siden, lidt tilbage, og så lidt frem igen.
53 minutter skulle der gå før hjemmeholdet registrerede et skud på mål. Det var ironisk nok et frisparksforsøg, som aldrig truede Esbjerg-målmand Lukas Hradecky.
I stedet begyndte de første spredte "Pehrsson raus" og "tag-jer-sammen-råb" at gjalde fra de utilfredse supportere på en særdeles tyndt befolket Energi Nord Arena, hvor 3929 var det laveste tilskuertal på hjemmebane i over fire år.
AaB ligner et mandskab, der kommer til at bruge sæsonen på at kæmpe hårdt for at undgå nedrykning. Aalborg har siden 1987 været repræsenteret i den bedste fodboldrække. Det er ingen selvfølge længere.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker