Esbjerg er ramt af skader inden pokalkamp mod B93
Esbjerg-træner Colin Todd håber på at få en tiltrængt opmuntring i pokalturneringen ude mod B93. Foto: Polfoto/Holte Christer
Polfoto/Holte Christer
2. divisionsklubben B93 får fornemt besøg af superligaklubben Esbjerg i torsdagens pokalkamp på Østerbro.
Det har været en skuffende sæson i Alka Superligaen for Esbjerg, som ligger i bunden af rækken efter en række dårlige resultater.
Nu har Esbjerg mulighed for at få sig en kærkommen succesoplevelse, når 2. divisionsklubben B93 torsdag aften tager imod vestjyderne i tredje runde af DBU Pokalen.
Esbjerg er dog hårdt ramt af skader og er nødt til at klare sig uden førstemålmanden Jeppe Højbjerg, der pådrog sig en rygskade op til U21-landskampen mod Bulgarien i sidste uge.
Højbjerg kom slet ikke i aktion i U21-herrernes to landskampe, han var udtaget til, og han ventes først tilbage på træningsbanen fredag.
Derudover tager Esbjerg turen til Østerbro Stadion i København uden profilerne Jesper Lauridsen, Jeppe Andersen, Kevin Mensah og Nikolaj Hagelskjær.
Endelig ser Esbjerg helt bort fra Marco Lund, der har spillet U-landskampe.
Trods de seks fraværende spillere satser Esbjerg-træner Colin Todd på en sejr.
- Det er vigtigt at have noget at se frem til, når vi kommer tilbage efter vinterpausen, ikke kun for holdet, men for hele klubben, siger Colin Todd til klubbens hjemmeside.
Vinderen af pokalkampen går videre til ottendedelsfinalerne, som spilles i begyndelsen af marts næste år.
- Vi skal spille på vores niveau, ikke på deres, uden at jeg dermed vil sige noget nedsættende om modstanderne. De kan gøre livet surt for os, hvis vi ikke præsterer, hvad vi kan, siger Colin Todd.
Pokalkampen spilles torsdag klokken 19.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde