Esbjerg har måske brugt spiller ulovligt i Superligaen
Esbjerg kan muligvis se frem til en straf for ulovlig brug af forsvarsspilleren Ryan Johnson Laursen i Superligaen.
Randers FC har protesteret over, at den vestjyske klub benyttede Johnson Laursen i et opgør den 17. april på Blue Water Arena i Esbjerg.
Forsvarsspilleren var sandsynligvis i karantæne til den pågældende kamp efter advarsler i kampe mod Viborg FF og FC Nordsjælland, som tilsammen havde udløst 10 strafpoint.
Ryan Johnson Laursen, der skiftede til Esbjerg fra Lyngby i vinterpausen, havde i forvejen seks strafpoint fra sin tidligere klub.
16 strafpoint vil normalt udløse en spilledags karantæne, men Esbjerg hævder, at klubben ikke var opmærksom på dette, da Dansk Boldspil-Union (DBU) - modsat normal procedure - ikke havde oplyst klubben om, at Ryan Johnson Laursen var i karantæne.
- Vi er blevet gjort opmærksom på, at Randers FC har indgivet en protest til DBU over vores brug af Ryan Johnson Laursen, og at vi formentlig har benyttet ham ulovligt i den indbyrdes kamp.
- Vi har til morgen orienteret DBU om sagen og har i forbindelse med lørdagens træning orienteret spillertruppen, siger Esbjerg-direktør Søren Poulsen i en pressemeddelelse.
Kampen mellem Esbjerg og Randers FC endte 2-2.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub