Få sekunder før slutfløjt så FC København ud til at spille sig til en 1-0-sejr ude mod Esbjerg. Men efter et hjørnespark i det fjerde minut af tillægstiden dukkede Tim Janssen op og udlignede fortjent på et hovedstød.
Esbjerg havde stor ære af kampen og var generelt det mest aggressive af de to hold. Med Morten Karlsen som indpisker på den centrale midtbane gik de hårdt ind i nærkampene og gjorde det dermed svært for københavnerne at få deres hurtige pasningsspil til at fungere.
Samtidig lavede FCK?erne usædvanligt mange tekniske fejl, især i første halvleg, hvorfor de i store faser af kampen ikke lignede et suverænt dansk mesterhold.
Esbjerg producerede kampen igennem mange chancer, men hverken Jesper Lange, Arnor Smarasson eller Søren Rieks kunne finde vej til målet. Tættest på var Jesper Lange, da han nåede højere end FCK-målmand Johan Wiland, men hovedstødet endte forbi målstolpen.
Anderledes skarpe var udeholdet, da Cesar Santin før pausen blev sendt i dybden af Claudemir. Her løb han fra Thomas Gaardsøe, hvorefter han rundede Lars Winde og trillede bolden i mål til en ikke helt fortjent FCK-føring.
I slutningen af kampen satsede hjemmeholdet yderligere, og i kampens allersidst sekund gav det altså bonus, da indskiftede Tim Janssen dukkede op og skaffede et fortjent point til Esbjerg.
Med det uafgjorte resultat tjente Esbjerg et vigtigt point i bunden af rækken, hvor holdet stadig har to point op til redning, inden de øvrige bundhold har spillet weekendens kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde