Esbjerg mangler arbejdstilladelser til ny kvartet
Ted van Leeuwen har ikke fået arbejdstilladelser til fire af Esbjergs nyindkøb i vinterpausen. Foto: Polfoto/Ole Frederiksen
Polfoto/Ole Frederiksen
Esbjerg risikerer at være uden fire af sine nyerhvervelser, når holdet fredag tager hul på superligaforåret.
Få dage før Esbjergs forårspremiere mod Sønderjyske i Superligaen kan fire af fodboldklubbens nyindkøb ikke trække i arbejdstøjet.
Da Esbjerg søndag spillede træningskamp mod AGF måtte georgierne Budu Zivzivadze, Otar Kakabadze og Lasha Parunashvili samt ghanesiske Emmanuel Oti Essigba tage plads på tribunen.
Til Ekstra Bladet oplyser sportsdirektør Ted van Leeuwen, at man venter på, at kvartettens arbejdstilladelser går i orden.
- Vi mangler arbejdstilladelser til de fire, og det betyder, at de ikke kan spille i Danmark, siger Ted van Leeuwen til avisen.
Ifølge Ekstra Bladet indrømmer sportsdirektøren, at de manglende tilladelser kan få konsekvenser for fredagens opgør mod Sønderjyske.
- Vi ved ikke, hvornår papirarbejdet er ordnet, siger han.
Modsat flere af de nye Esbjerg-spillere er græske Georgios Katsikas' arbejdstilladelse på plads.
Grækeren scorede søndag Esbjergs mål i et 1-2-nederlag til AGF.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde