Det bliver tilsyneladende meget svært at stoppe Esbjerg fra at vende tilbage til Superligaen.
Vestjyderne buldrer derudaf i 1. division, og fredag aften gik det ud over Fredericia, der blev sendt hjem med et 1-4-nederlag.
Martin Vendelbo lavede to mål esbjergenserne, der også fik Martin Braithwaite og Søren Rieks med på listen over målscorere.
Martin Henriksen stod for Fredericias ene mål.
Sejren var Esbjergs femte i lige så mange kampe i træk, og det sender klubben fem point foran Randers på andenpladsen. Forspringet til Vejle er på hele 10 point, selv om østjyderne dog har spillet en kamp færre.
Esbjerg har i sæsonens hidtidige 13 kampe kun tabt én og spillet to uafgjort.
Lørdag byder på en enkelt kamp i den næstbedste række - et nordjysk lokalderby mellem FC Hjørring og Blokhus.
De resterende kampe i runden spilles alle søndag, og her mødes blandt andet rækkens nummer fire og fem, FC Vestsjælland og Viborg.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned