Træner Ove Pedersen er kontant i sin vurdering af Esbjerg-spillernes indsats i første halvleg af lørdagens Superliga-kamp mod AaB. Kampen sluttede 1-1, efter at Esbjerg igen fik det forkerte ben ud af sengen.
- Der var nogle tøsedrenge på banen i første halveg, og det var desværre Esbjerg-spillere. Heldigvis kom vi efter det i anden halveg, siger Ove Pedersen til TV2 Sport.
- Jeg måtte tale med store bogstaver i pausen. Det var en utrolig vigtig kamp, for der er himmelvid forskel på, om vi kommer herfra med et point eller ej, siger han.
Han erkender, at det efterhånden er blevet mere reglen end undtagelsen, at Esbjerg skal starte kampen skidt for så at rejse sig efter pausen.
- Det er vel blevet et mønster, og når det er et mønster, er det svært at komme ud af. Det er ikke, fordi spillerne ikke vil. Jeg fornemmede, at de var der i dag under opvarmningen, ellers havde jeg taget peptalken allerede der, siger han.
Esbjerg har optjent fire point efter fire uafgjorte i de seneste fem kampe. Holdet har i alt 15 point og ligger lige over nedrykningsstregen, mens AaB har 14 point og ligger lige under.
- Vores store udfordring er, at vi hver gang skal køre op ad bakke, når det første mål er scoret imod os. Det skal vi have ændret, og så skal vi have styr på vores hjemmebane, for vi har faktisk tjent godt med point ude, siger Ove Pedersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker