Esbjerg påtager sig ansvaret i Fellah-sag
Fodboldklubben Esbjerg forstærkede sig prompte med henblik på at skulle spille i Europa League, da pladsen i gruppespillet var sikret, men en af nyindkøbene Mohammad Fellah kommer ikke til at repræsentere Esbjerg internationalt.
Det stod klart torsdag, at han ikke var registreret på klubbens liste over spillere, der var sendt til det europæiske fodboldforbun, Uefa.
Nu erkender Esbjerg, at klubben selv er skyld i fejlen.
- Vi beklager dybt, at en fejl i vores administration, som omfatter flere medarbejdere, inklusive mig selv, får så ulykkelige konsekvenser for Mohammed Fellahs karriere i EfB på kort sigt, og at han fratages muligheden for at spille i de europæiske kampe, vi alle ser frem til, siger direktør Søren Poulsen til klubbens hjemmeside.
Esbjerg modtog torsdag aften Uefas definitive afgørelse i sagen, efter at både klubben og DBU havde deltaget i at klarlægge forløbet og forfølge muligheden for at få Mohammed Fellah registreret.
- Vi håbede til det sidste, at der kunne opnås en løsning, så vores fejl ikke fik de nævnte konsekvenser, men vi må påtage os ansvaret for forløbet, siger Søren Poulsen.
Norske Mohammad Fellah må nu nøjes med at spille for Esbjerg i de nationale kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned