Esbjerg-profil efter kollaps: Det kan gå helt galt
Mads Hvilsom (liggende) skammer sig efter nedturen i Aarhus. (Arkivfoto) Foto: Polfoto/Brohus Anders
Polfoto/Brohus Anders
Mads Hvilsom kalder anden halvleg i 2-6-nederlaget til AGF for noget af det mest pinlige i Esbjergs historie.
Esbjerg-angriberen Mads Hvilsom skammer sig efter bundholdets kollaps mandag aften i Alka Superligaen.
Vestjyderne satte en pauseføring på 2-1 mod AGF over styr og tabte udekampen i Aarhus med hele 2-6.
- Anden halvleg er noget af det pinligste, jeg har været med til. Det er vel også noget af det pinligste, klubben har været med til.
- Det er helt forfærdeligt, når vi spiller en ok første halvelg og så falder helt sammen, siger Hvilsom til TV3 Sport.
Angriberen, der i slutningen af første halvleg bragte Esbjerg på 2-1, har også dårlig samvittighed over de Esbjerg-fans, der følger holdet tæt hver eneste uge.
- Vi er ikke gode nok. Det er hele banden, det er lige fra målmanden til os oppe foran, der sejler rundt i perioder. Jeg tror, at et drengehold i perioder kunne score mod os.
- Det er forfærdeligt for de fans, der tager med og betaler penge for at se os spille. Det er dybt pinligt, og jeg skammer mig, siger Hvilsom.
Angriberen mener, at Esbjerg-holdet i nedsmeltningen i Aarhus savnede spillere, der gik forrest og viste vejen for resten af holdet.
- Vi ligner tøsedrenge, der løber rundt og skylder skylden på hinanden.
- Der mangler 100 procent ledere. Der mangler nogle mænd, der vil gå ind i nogle tacklinger og vil bløde lidt for det her. Hvis der ikke snart bliver lavet om på det her, så ender det galt, siger han.
Esbjerg indtager Superligaens sidsteplads med otte point efter 15 spillerunder.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet