Esbjerg-profil: Nu er vi klar til at slå FCK
1-0-triumfen mod Elfsborg torsdag aften sender Esbjerg videre i Europa League, og dermed kan vestjyderne paradoksalt nok juble over en stor international bedrift, samtidig med at holdet har det svært i Superligaen.
Men kvalifikationen til næste runde kan give spillerne det rygstød, der hjælper dem videre i den hjemlige liga, hvor det er blevet til fire nederlag i træk.
- Det skal vende på et tidspunkt, og det kunne godt være nu, siger Emil Lyng.
- Vi lukkede ingen mål ind mod Elfsborg og havde selv chancer til rigtig mange. Det er altså Europa League, vi snakker om. Vi er 100 procent oplagte til at slå FC København på søndag, siger den arbejdsomme kantspiller.
Da resultaterne indløb torsdag aften, stod det klart, at de to resterende gruppekampe mod Standard Liege og Red Bull Salzburg "kun" kommer til at handle om æren og pengepræmierne.
- Det giver en lettelse i kroppen. Nu ved vi, at vi kan slappe en lille smule af i de to sidste Europa League-kampe. Ikke at vi ikke skal spille for at vinde, for det skal vi, men Superligaen er og bliver det vigtigste.
- Mentalt løfter det her os lige 10 procent, siger Emil Lyng.
Esbjerg og FC København mødes i Esbjerg søndag eftermiddag.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker