Esbjerg-profil: Vi rejser os mod St. Etienne
Søndag eftermiddag måtte Esbjerg lide et smerteligt nederlag, da oprykkerne fra Viborg FF besejrede vestjyderne med hele 3-1.
Esbjerg har dog en vigtig europæisk kamp allerede torsdag aften, så nu handler det for truppen om at komme sig hurtigt.
Den brandvarme Esbjerg-back Peter Ankersen tror på, at han og holdkammeraterne kan rejse sig inden den svære udekamp mod franske St. Etienne, så esbjergenserne kan sikre sig deltagelse i Europa League-gruppespillet.
- Vi skal magte at rejse os mentalt. Hvis ikke vi kan det, så kan det godt blive en grim sæson for Esbjerg.
- Men vi har fuldt fokus på kampen på torsdag, og nu handler det om at få Viborg-kampen ud af hovedet, siger Peter Ankersen.
Ankersen erkender, at spillet skal blive betydeligt bedre, hvis Esbjerg skal have en chance for at slå St. Etienne.
- Nu har vi virkelig noget at bevise. Vi tager derned for at spille vores chance, og vi tror også på, at vi kan lave et godt resultat dernede.
- Men hvis vi spiller, som vi gjorde mod Viborg, så bliver vi nok sendt hjem med tenniscifre, siger Peter Ankersen.
Også Esbjergs træner Niels Frederiksen regner med, at den grimme oplevelse, hans spillere fik mod Viborg søndag eftermiddag, hurtigt er ude af hovederne igen.
- Når først kampen er ude af systemet, så kommer man hurtigt videre. Sådan er det jo i fodbold. Det er altid den næste kamp, der er den vigtigste, siger Niels Frederiksen.
I næste runde af Superligaen skal Esbjerg møde topholdet FC Midtjylland. Men inden da venter lidt af en gyser i det franske mod St. Etienne, som tabte det første opgør med 3-4 i Esbjerg.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie