Esbjerg rejser sig flot efter iskold lussing
Det så skidt ud, da Esbjerg hjemme i Granly Hockey Arena blev spillet baglæns ud af isen i tirsdags med et 2-7-nederlag til Frederikshavn i AL-Bank Ligaen.
Men vestjyderne revancherede sig fredag foran eget publikum med en knusende sikker 6-1-sejr over Odense.
Canadieren Alex Nikiforuk havde stor andel i sejren med sine fire mål i kampen.
I Vojens blev der kun scoret et enkelt mål i opgøret mellem Sønderjyske og Frederikshavn White Hawks.
Det var gæsternes Rasmus Bjerrum, der allerede efter seks minutters spil lavede det mål, der blev afgørende for kampen og som gav topholdet Frederikshavn en 1-0-sejr.
Afstanden til forfølgerne og lokalrivalerne Aalborg Pirates er dog fortsat to point, for aalborgensernes hev også alle tre point med hjem fra udekampen mod Rødovre, der blev vundet 3-2.
Aftenens sidste kamp endte med 3-1-sejr til Blue Fox Herning over Herlev i Herlev Skøjtehal.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned