Esbjerg rejser svækket til Europa League-kamp i Polen
Superligaklubben Esbjerg må undvære flere profiler, når holdet onsdag rejser til Polen for at møde Ruch Chorzów på udebane i Europa League-kvalifikationen torsdag.
Stamspillere Jonas Knudsen og Hans Henrik Andreasen er ikke med i bruttotruppen på 21 spillere, og desuden er Martin Bergvold ude.
Andreasen og Bergvold er udeladt af truppen, da der vil være for stor risiko ved at lade dem spille efter den beskedne træningsmængde, de har været igennem i de seneste 10 dage.
De ventes begge dog klar til superligakampen mod FC Nordsjælland søndag, skriver klubben på sin hjemmeside.
- For Jonas Knudsen gælder, at han spillede en time mod Sønderjyske søndag uden problemer, men at han ikke kan klare kampe både torsdag og søndag.
- Det er nu, han har brug for en kamps pause, og det går helt tilfældigt ud over en Europa League-kamp, siger cheftræner Niels Frederiksen.
Han kan til gengæld råde over Jerry Lucena, der er kommet sig ovenpå en mindre forstrækning. Desuden er Daniel Stenderup, der netop er hentet i Brøndby, med i truppen.
Torsdagens europæiske udfordring begynder klokken 18.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde