Esbjerg rykker trænerens søn i Superliga-truppen
Sportsdirektør Ted van Leeuwen kalder klubbens nyeste førsteholdsspiller, Jacob Lungi Sørensen, for en moden spiller trods sine bare 18 år. Foto: Free/Esbjerg Fb
Foto: Esbjerg Fb/Free
Esbjergs sportsdirektør ser ingen problemer i, at cheftrænerens søn er ny mand i førsteholdstruppen.
Esbjerg fB har fredag rykket det 18-årige midtbanetalent Jacob Lungi Sørensen op i klubbens førsteholdstrup.
Som mellem- og efternavnet indikerer, er der en forbindelse til klubbens cheftræner, Lars Lungi Sørensen. Det er således midtbanespillerens far, der frem over også er hans træner.
Klubbens hollandske sportsdirektør, Ted van Leeuwen, er opmærksom på den usædvanlige konstruktion, men han vil samtidig ikke lade navnet være en hæmsko for en lovende spiller.
- Jeg er bevidst om den specielle situation, hvor hans far er holdets cheftræner, men det har ikke spillet en rolle i denne beslutning
- Mit eneste mål er at bygge et stærkt hold og samle talentfulde spillere nu og for fremtiden, siger Ted van Leeuwen ifølge klubbens hjemmeside.
1. december sidste år debuterede Jacob Lungi Sørensen i en udekamp mod OB, hvor Esbjergs daværende cheftræner, Colin Todd, skiftede ham ind i kampens sidste minut.
Trods den begrænsede erfaring kalder Ted van Leeuwen den unge Lungi for en moden spiller.
- Jacob er en midtbanespiller med en god teknik, overblik og spilintelligens, og han er derfor dygtig til at læse spillet. En moden spiller i en ung alder, siger sportsdirektøren.
Tidligere har Brøndby været i en lignende situation. Således var Mike Jensen fast inventar på klubbens midtbane, mens hans far, Henrik Jensen, var cheftræner.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde