FC Midtjylland rykkere tættere på midten i SAS Ligaen og ligner et hold, der er ved at stabilisere sig efter en frygtelig sæsonstart, mens Esbjerg tabte et skridt i kampen i toppen af ligaen. Sådan lød facit efter 90 minutters vinterbold i Herning med en 3-0-sejr til FCM som resultat.
Kroatiske Kristjan Ipsa grundlagde sejren for Midtjylland, da han pandede et Danny Olsen-hjørnespark i nettet efter 38 minutter. Samme Danny Olsen er netop blevet far for første gang, og det fejrede han ved at være en af midtjydernes bedste i en kamp, der blev væsentlig mere levende i de sidste 45 minutter af kampen, hvor spillet rykkede tættere på de to mål.
Første halvleg var derimod ikke stor underholdning for de 7023 småfrysende mennesker på lægterne, men efter pausen satsede Esbjerg hårdt fremad. Det gav flest store muligheder til Midtjylland, der tillod sig at brænde flere direktører.
Jonas Borring stod for 2-0-målet, da han iskoldt udnyttede en friløber. Et minut senere brændte samme mand for tomt mål, men det kunne Borring leve med. Og lige inden dommerens slutfløjt kunne Mikkel Thygesen cementere hjemmesejren med et mål direkte på frispark til 3-0.
Statistikken talte i øvrigt også imod Esbjerg, for ikke siden sæsonen 2001/2002 har det respektive udehold i duellen mellem de to hold formået at besejre hjemmeholdet i ligaen. Seneste Esbjerg-sejr hos FC Midtjylland faldt således 9. september 2001, og den kedelige stime blev altså ikke brudt under MCH Arenas lysmaster lørdag.
FCM står nu noteret for fire sejre og to uafgjorte i de seneste seks kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker