Esbjerg havde alle muligheder for at sætte sig sikkert på SAS Ligaens tredjeplads, da holdet fik besøg af budholdet Randers i søndagens tidlige kamp. Men trods rigelig med hjælp fra et uheldigt udehold, fik Esbjerg aldrig sat sig på kampen, der sluttede 0-0.
Allerede efter godt en halv time måtte gæsterne fra Randers foretage sin anden udskiftning, da topscorer Marc Nygaard humpede fra banen med noget, der ligende en forstrækning. Et kvarter forinden var også Søren Berg gået ud med en skade.
Selv uden sine to faste offensive indslag kom Randers dog frem til flere store chancer undervejs, og meget tyder på, at træner Ove Christensen med held har fået stabiliseret Randers-spillet i vinterpausen. Især hen mod slutningen af kampen lagde holdet fra bunden af ligaen massivt pres på hjemmeholdet.
Esbjerg formåede dog også selv at brænde nogle store muligheder, og kampens resultat var fortjent i sidste ende.
Med det uafgjorte resultat har Randers fortsat mere end 10 point op til nedrykningsstregen, mens Esbjerg stadig ligger på ligaens tredjeplads.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet