Esbjerg skaber ny spænding i semifinaleserie mod Herning
Esbjerg - her mod Herlev - slog Herning med 2-1 i semifinaleserie. (Arkivfoto). Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Esbjerg Energy slog Herning Blue Fox og er nu kun bagud med 1-2 i semifinaleserien, der fortsætter tirsdag.
Esbjerg Energy har fået nyt håb i jagten på en plads i DM-finalen i ishockey.
I den tredje kamp i semifinaleserien vandt Esbjerg søndag med 2-1 på udebane over Herning Blue Fox, som dermed fører 2-1 samlet i serien.
Herning vandt de to første kampe i serien med 10-5 og 5-4, men søndag blev det anderledes målfattigt, og de to første perioder forblev målløse.
Til gengæld skulle man bare et minut ind i tredje periode, før Rasmus Bjerrum bragte Esbjerg i front med 1-0.
Efter 12 minutter øgede Phillip Schultz til 2-0, og så trak det for alvor op til vestjysk sejr.
Det lykkedes dog for Herning at skabe spænding til det sidste, da canadiske Jonathan Racine reducerede til 1-2 minuttet efter.
Men trods et pres formåede Herning ikke at udligne i den sidste fase.
Seriens fjerde kamp spilles på tirsdag i Esbjerg, hvor hjemmeholdet har mulighed for at udligne Hernings føring til 2-2.
I den anden semifinaleserie fører Aalborg Pirates med 2-0 mod Herlev Eagles inden det tredje opgør, der spilles mandag.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned