Esbjerg skifter anfører før forårssæsonen i Superligaen
Victor Pálsson er blevet gjort til fast anfører i klubben fra Alka Superligaen i stedet for Jeppe Andersen.
Fodboldklubben Esbjerg har valgt at skifte anfører, inden forårssæsonen i den kommende weekend bliver indledt i Alka Superligaen.
Jeppe Andersen, der vil forlade Esbjerg til sommer, bliver permanent afløst af Victor Pálsson. Han vikarierede allerede i efterårssæsonen som anfører, fordi Jeppe Andersen blev skadet.
- Jeppe vil jo gerne forlade os om et halvt år, og så er det naturligt at lade stafetten gå videre, inden han smutter, siger Esbjergs cheftræner, Lars Lungi Sørensen, til tipsbladet.dk.
- Og så har han været skadet og er på vej tilbage fra skaden nu, og der kan gå et stykke tid, inden vi ser ham, så det har været uden dramatik og et helt naturligt skifte, siger cheftræneren.
Esbjerg er nummer 12 i Superligaen med 19 point for 21 kampe.
Esbjerg indleder forårssæsonen fredag med en hjemmekamp mod Sønderjyske.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker