Esbjerg smider føring på isen og taber i Herlev
Esbjerg var foran 2-0, men Herlev udlignede og vandt efter straffeslag i de to holds kamp i Metal Ligaen.
Esbjerg Energy var på jagt efter en god sæsonindledning i Metal Ligaen, da vestjyderne tirsdag gæstede Herlev Eagles.
Det hele begyndte sådan set også fornuftigt, men vestjyderne satte en 2-0-føring over styr i tredje periode og endte med at tabe efter straffeslag.
Efter den tidligere exit fra slutspillet i foråret i kvartfinalen var det et motiveret Esbjerg-hold, der bragte sig foran 2-0 med en scoring i hver af de to første perioder.
Niklas Andersen sørgede for 1-0 efter 11 minutter, og i anden periode øgede Travis Brown føringen med sit mål.
Så skulle den føring holdes, men Johan Skinnars og Victor Rollin Carlsson sørgede for at udligne, inden Herlev tog sejren i straffeslagskonkurrencen.
Herning Blue Fox og Rungsted Seier Capital spillede også 2-2 i den ordinære spilletid, og også her skulle det afgøres efter straffeslag, hvor Herning kunne juble til sidst.
Odense Bulldogs hentede hjemme en 2-1-sejr over Sønderjyske, som med regulære nederlag i de to første ligakampe ligger sidst i rækken uden point.
Herning topper med fem point efter to kampe efterfulgt af Odense, der har fire point efter to kampe.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker