Esbjerg tager sejren efter straffe-drama i Fredericia
Den tidligere AC Horsens- og Vejle-angriber Kjartan Finnbogason blev matchvinder for Esbjerg i søndagens 1-0-sejr over Fredericia. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Med en 1-0-sejr over FC Fredericia sikrede Esbjerg sig et hul på fem point før mødet med Silkeborg på torsdag.
Esbjerg hentede søndag tre vigtige point på udebane mod Fredericia i jagten på oprykning til Superligaen.
Med små 20 minutter igen scorede islandske Kjartan Finnbogason med hovedet kampens eneste mål i 1-0-sejren.
Det skete efter et angreb, hvor Esbjerg havde trykket hjemmeholdet helt i bund.
Flere gange i sekvensen op til sejrsmålet lykkedes det ellers hjemmeholdet at få bolden ud af feltet, men til sidst måtte Fredericia-forsvaret kapitulere, da den hovedstødsstærke islænding dukkede op.
Med tre minutter tilbage fik værterne tilkendt et straffespark. Fredericias Leonel Montano fik bolden i mål, men dommeren dømte omspark - angiveligt fordi en eller flere Fredericia-spillere løb ind i feltet.
I andet forsøg misbrugte Montano, da Esbjerg-keeper Mads Kikkenborg fik hånden på.
Med sejren har Esbjerg på andenpladsen 42 point før torsdagens hjemmekamp mod rækkens nummer tre fra Silkeborg, der har 37 point.
Viborg topper rækken med 44 point, efter at holdet fra domkirkebyen søndag vandt med 1-0 ude over Vendsyssel.
Kun de to bedste mandskaber rykker op i Superligaen, og torsdagens møde mellem Esbjerg og Silkeborg kan potentielt sende silkeborgenserne otte point bag Esbjerg.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker