Esbjerg tilbagekalder superligatruppen og træner igen
Ante Erceg og co. kan igen komme ud på træningsbanen efter at have været hjemsendt. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Efter at have været hjemsendt i halvanden måned genoptager Esbjerg fB træningen tirsdag formiddag.
Den nedrykningstruede superligaklub Esbjerg fB genoptager træningen i bestræbelserne på at stå bedst muligt, såfremt Superligaen starter op igen.
Tirsdag har klubben tilbagekaldt sine spillere, der har været hjemsendt siden 21. marts. Det skriver klubben på sin hjemmeside.
Fra tirsdag formiddag skal Lars Olsens mandskab begynde at træne i mindre grupper uden fysisk kontakt, så de overholder retningslinjerne fra sundhedsmyndighederne.
Sportschef Jimmi Nagel Jacobsen er glad for at kunne kalde spillerne tilbage til klubbens træningsanlæg.
- Det er glædeligt, at vi nu kan påbegynde fællestræningen igen, hvilket vi ser meget frem til. Selv om det kommer til at foregå under markant andre forhold, end vi er vant til, så fjerner det ikke glæden ved, at vi kan træne efter og fokusere på det fælles mål, som er overlevelse i Superligaen, siger han.
Esbjerg ligger næstsidst i Superligaen inden de sidste to runder af grundspillet.
Tidligere har AaB, FC Nordsjælland, AGF, Lyngby og Sønderjyske også tilbagekaldt deres spillere efter hjemsendelse.
Det vides ikke, hvornår Superligaen genoptages. Divisionsforeningen har påpeget, at det vil være kritisk, hvis det ikke kan ske senest 29. maj.
Lørdag sagde Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen, til Ritzau, at han håber, at spillerne kan træne som normalt fra 11. maj, så spillerne kommer i tilstrækkelig god forfatning før en genoptagelse af kampene.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde