Esbjerg trækker sig som børsnoteret fodboldklub
Fodboldklubben Esbjerg stopper som børsnoteret klub om en måned og sparer samtidig penge.
Fodboldklubben Esbjerg fB trækker sig som børsnoteret selskab.
Klubbens bestyrelse har torsdag besluttet, at det vil være for dyrt, at blive noteret på en ny handelsplads, når GXG Markets lukker den 18. august.
Esbjerg har været noteret på GXG Markets siden 2011, men handelspladsen lukker om en måned efter kritik fra Finanstilsynet.
- Noteringen på GXG Markets tilførte EfB en kapital på næsten 11 millioner kroner og var en vital del af den redningsplan, der blev iværksat efter nedrykningen til 1. division i sommeren 2011, siger bestyrelsesformand Leif Thomsen i en pressemeddelelse.
- Vi har været glade for perioden som et børsnoteret selskab, men kan også se fordele ved på den givne foranledning at lade os afnotere.
- Vi vil således spare omkostninger og ressourcer ved ikke at være underlagt de omfattende krav, der følger af at være børsnoteret, siger formanden.
Fodboldklubbens knap 2200 aktionærer forbliver medejere, hvis de ikke afhænder aktierne før den 18. august.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde