Esbjerg-træner: Brøndby er nemme at udspille
John Lammers og hans Esbjerg-mandskab vandt 1-0 over Brøndby. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
John Randeris/Ritzau Scanpix
Esbjerg-træner John Lammers mener, at Brøndby er et nemt hold at udspille efter 1-0-sejr.
Da Esbjerg skærtorsdag hentede en 1-0-sejr over Brøndby i Superligaen, var det tredje gang ud af tre mulige i denne sæson, at det vestjyske mandskab hentede alle tre point mod Brøndby.
Det er ikke tilfældigt, hvis man spørger Esbjerg-træner John Lammers. Brøndby-holdet er for nemt at læse.
- Det er nemt at udspille dem, for de overrasker aldrig. Derfor kan man lave en god plan mod dem, siger Lammers.
- De har rigtig gode spillere på midten af banen, så vi var nødt til at lukke af på midten, og det klarede vi rigtig godt.
Selv om Esbjerg vandt kampen og nu ligger på tredjepladsen, var Esbjerg-træneren dog ikke ovenud tilfreds med præstationen mod Brøndby.
- I første halvleg kom vi ikke frem til nok chancer, og i anden halvleg kom vi frem til fem 100 procents chancer, men fik kun scoret en.
- Men vi stod godt defensivt hele kampen.
Hos Brøndby var den finske forsvarsspiller Paulus Arajuuri tydeligt skuffet efter kampen.
- Vi tog et skridt tilbage i nederlaget til Esbjerg.
- Alle kampene mod Esbjerg har været tætte. Stillingen var 0-0 lang tid inde i kampen, men de spillede bedre end os.
Selv om det ser sort ud for Brøndby, der endnu har en sejr til gode i mesterskabsspillet, så er Arajuuri optimistisk i forhold til at få en bronzemedalje om halsen.
- Vi tror stadig på, at vi kan ende på tredjepladsen. Der er stadig masser af kampe tilbage.
Efter opgøret skærtorsdag er Esbjerg på tredjepladsen fem point foran Brøndby. Der resterer seks runder.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker