Esbjerg-træner efter 1-1: Nu er chancerne fifty-fifty
Mick van Buren (nr 2 fra venstre) har udlignet til 1-1 for Esbjerg. Foto: POLFOTO/Lars Poulsen
POLFOTO/Lars Poulsen
I Esbjerg-lejren var der glæde over 1-1-resultatet ude mod FCK i den første pokalsemifinale.
Mens hovederne var bøjet i FC København-lejren efter 1-1 hjemme mod Esbjerg i pokalsemifinalen, så var vestjyderne anderledes tilfredse.
- Det havde selvfølgelig været en drøm med en sejr, men vi er meget tilfredse med 1-1. Det er et fint resultat i Parken, siger Esbjergs kantspiller Emil Lyng til 3+ efter kampen.
Og Esbjerg-træner Niels Frederiksen tror da også på, at holdets chancer for en finaleplads er forbedret markant, selvom han ikke vil tage favoritværdigheden på sig.
- Vi har en lille fordel på resultatet nu, men vi vil altid være underdog mod FCK, så chancerne er vel fifty-fifty nu, lyder det fra Niels Frederiksen til tv-stationen.
FCK dominerede størstedelen af kampen og havde flere gode tilbud for at snuppe sejren, men hjemmeholdet manglede skarphed i feltet.
Derfor mener Emil Lyng heller ikke, at det uafgjorte resultat var ufortjent.
- Det er nok andre, som skal bedømme, om det er fortjent. Vi har ikke bolden ret meget, men jeg synes, det er rimeligt nok, at vi får uafgjort, lyder det fra Lyng.
Dermed skal FCK score i returopgøret i Esbjerg, som spilles 30. april.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde