Esbjerg-træner er rystet: Vi var pivringe
Esbjerg tabte søndag på udebane til oprykkerne fra Viborg FF med 1-3. Vestjyderne gik ellers ind til kampen med stor selvtillid efter sejren over St. Etienne i Europa League-kvalifikationen torsdag aften.
Cheftræner Niels Frederiksen var efter kampen meget utilfreds med, at Esbjerg-spillerne ikke formåede at bruge selvtilliden konstruktivt.
- Jeg er enormt skuffet. Det var en voldsomt skuffende præstation. Jeg er meget negativt overrasket over, at vi præsterede så ringe efter så stor en succesoplevelse. Det er jeg rystet over. Som vi spillede i dag, så er vi nedrykningstruet.
- For os er Superligaen vigtigere end Europa, og hvis vi skal være så pivringe, som vi var i dag, så har vi ikke råd til at spille europæisk fodbold, siger Niels Frederiksen.
Esbjerg-træneren erkender, at sejren til Viborg var helt fortjent. Han afviser dog, at hans spillere var fysisk trætte efter den europæiske opgave torsdag aften.
- Jeg mener ikke, det var fysikken, der svigtede. Det var et mentalt spørgsmål.
- Viborg havde jo ikke noget som helst, før de fik det straffespark. Det satte sig åbenbart på os. Vi havde bolden meget, men vi formåede slet ikke at blive farlige, siger Niels Frederiksen.
I næste runde skal Niels Frederiksen og hans spillere forsøge at rejse sig igen, når topholdet FC Midtjylland er modstanderen.
Inden da skal vestjyderne dog forsøge at spille sig videre i Europa League i returopgøret mod St. Etienne torsdag aften.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde