En miserabel indledning på Superligaen får ikke Esbjergs træner, Ove Pedersen, til at frygte, at der venter ham en fyreseddel.
Trods fire nederlag i fire kampe forsikrer Pedersen, at selvtilliden har det godt.
- Jeg har været 15 år i branchen uden at have en ledighedsdag, og det har givet mig meget selvtillid, siger Ove Pedersen til Ekstra Bladet.
- Den selvtillid og sikkerhed arbejder jeg intenst på at give videre til spillerne. Blandt andet ud fra en devise om, at dine ansatte er et spejlbillede af dig selv, fortæller Esbjerg-træneren, der også har en trænerfortid i FC Midtjylland og AGF.
Ove Pedersen mener samtidig, at den største fare for Esbjergs mandskab i øjeblikket er, at spillerne bliver bange for at spille fodbold.
- Det er vigtigt, at der ikke sniger sig frygt ind i spillerstaben. Bliver den enkelte bange for at udføre sit arbejde eller begynder at spille alibibold, så havner vi i en situation, som bliver meget svær at tackle.
- Men der er vi slet ikke endnu, fastslår Ove Pedersen.
Esbjerg gæster søndag Brøndby Stadion.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker