Esbjerg-træner jagter bronze mod revanchesultne FCK
Esbjerg-træner John Lammers satser på, at holdet kan ende med at vinde DM-bronze. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Esbjerg-træner kalder FC København for Danmarks bedste hold, og han forudser en åben og god fodboldkamp.
Esbjerg skal søndag aften forsøge at hale ind på OB, der i øjeblikket indtager tredjepladsen i Superligaen.
Det skal ske med en Esbjerg-sejr hjemme mod FC København, der allerede har sikret sig guldet.
Det fortæller Esbjerg-træner John Lammers, som dog ikke forventer en modstander, som mangler motivation.
- FCK er Danmarks bedste hold, og det vil de helt sikkert ud og vise på søndag.
- Jeg er ikke i tvivl om, at de vil give alt, hvad de kan for at revanchere 0-4-nederlaget i Herning i seneste spillerunde, uanset hvilket hold der sendes på banen mod os.
- Vores motivation er naturligvis også helt i top, så jeg forudser en rigtig god kamp, hvor det forhåbentligt lykkes os at tage et afgørende skridt mod en spændende sæsonafslutning, siger John Lammers.
Træneren peger på skarphed som nøglen til et godt Esbjerg-resultat, der kan sikre spænding om både bronzemedaljer og kvalifikation til europæisk fodbold inden sidste spillerunde i næste weekend.
- Vi skal være knivskarpe i begge felter, hvis vi skal gøre os forhåbninger om en sejr.
- Vi havde en dårlig dag i fredags mod OB, og det er vi meget opsatte på at rette op på, og det kræver, at vi er klar, når mulighederne opstår, lyder det fra Lammers.
Han var utilfreds med defensiven, da Esbjerg i sidste spillerunde tabte 1-4 ude til OB.
- Vi har flere gange vist, at vi har været i stand til at rejse os efter en dårlig præstation, og det giver tro på tingene frem mod søndagens kamp, påpeger Esbjerg-træneren.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde