Esbjerg-træner kræver flere og hårdere træninger
John Lammers indrager næste uges fridag, hvor den står på træning for Esbjergs superligaspillere. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
For at komme ud af den dårlige periode skal Esbjerg-spillerne træne mere og hårdere, konstaterer John Lammers.
Esbjerg er inde i en rigtig dårlig periode, hvor det indtil videre blot er blevet til en enkelt sejr og fire mål i sæsonens første ni kampe.
Det vil Esbjerg-træner John Lammers lave om på ved at lade sine spillere træne endnu mere.
- Vi kommer kun ud af det her ved at arbejde hårdere, end vi gør i forvejen. Derfor kommer vi til at træne alle dage i den kommende uge, så der ingen fridag er.
- Jeg hader at tage fridage fra mine spillere, men vi er nødt til at arbejde endnu mere på systemet, så alle ved, hvad de skal gøre, fastslår Lammers.
På trods af en 13.-plads og blot fem point vil cheftræneren ikke sige, at holdet er i krise.
- Det er dårlig periode, ja. I kan kalde det en krise, men jeg synes bare, det er en virkelig dårlig periode, siger han.
Søndag blev det endnu værre for Esbjerg, da Randers var på besøg og sikkert vandt 3-0.
John Lammers tog efter kampen sin del af skylden med en for offensiv startopstilling.
- Det er klart, at jeg fortryder sådan en offensiv startopstilling nu. Så det er nok sidste gang, at vi starter sådan, siger Lammers.
Samtidig savner han dog også, at spillerne bruger hovedet noget mere.
- Jeg kan ikke bebrejde spillerne, hvis de arbejder hårdt, men de skal være klogere i løbet af kampene, mener cheftræneren.
Til søndagens opgør gav Lammers startdebut til angriberen Mohammed Dauda, som for nylig er kommet til klubben på en lejeaftale fra belgiske Anderlecht.
Den 21-årige ghaneser håber, at han er manden, der kan hjælpe Esbjerg ud af den negative periode.
- Jeg vil gøre mit bedste for Esbjerg og opnå gode resultater, ligesom holdet gjorde i sidste sæson, siger Dauda.
Esbjerg skal næste søndag forsøge at få flere point på kontoen, når holdet tager imod Brøndby.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde