Esbjerg-træner maner til besindighed efter 0-3-stryg
Det er resultaterne og ikke præstationerne, der er noget galt med i Esbjerg for tiden.
Det er konklusionen fra cheftræner Niels Frederiksen, efter at hans tidligere så formstærke hold søndag aften tabte sin fjerde superligakamp i streg - denne gang med 0-3 i Herning til FC Midtjylland.
- Vi skal tage det stille og roligt. Først og fremmest skal vi kigge på præstationen og ikke resultatet.
- Selvfølgelig tæller resultatet, men det er også præstationen, der er vigtig. Og hvis vi tager de seneste kampe én for én, så kan vi tage noget med fra dem alle, siger Niels Frederiksen.
Esbjerg var bagud 0-1 ved pausen i Herning. Men på trods af det på papiret store nederlag, så var kampen mod FCM meget lige, og træneren føler, at hans hold var tæt på at hente point.
- Vi kom rigtig fint ud til anden halvleg og skabte de største chancer, og jeg sad egentlig og forventede, at vi kunne få udligningen. Det kunne vi så ikke, da de scorede på en standardsituation.
- Det er ærgerligt, for jeg synes egentlig, at vi gjorde mange ting rigtigt i den del af kampen, siger Esbjerg-træner Niels Frederiksen.
Esbjerg har efter fire nederlag i træk nu kun to point ned til nedrykningsstregen, men det får ikke træneren til at foretage en masse ændringer.
- Vi skal selvfølgelig have respekt for, at vi i de seneste kampe ikke har vundet. Men lad os nu tage det stille og roligt, vi skal nok få hentet de point, som vi har brug for, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker