Esbjerg-træner: Mine profiler skal oppe sig i Larvik
Jenny Alm (rød trøje) og Team Esbjerg tabte i sidste uge stort til Larvik. Lørdag mødes de to hold igen i Norge. Foto: Polfoto/Brohus Anders
Polfoto/Brohus Anders
Lars Frederiksen vil se forbedringer på stort set alle punkter, hvis Esbjerg skal slå Larvik i revanchedyst.
Håndbolddamerne fra Team Esbjerg skal senere lørdag forsøge at tage revanche for sidste uges nederlag på den jyske vestkyst til norske Larvik i Champions League.
Esbjergs cheftræner, Lars Frederiksen, kræver, at profilerne på det danske mesterhold opper sig i Norge i forhold til nederlaget på 24-31.
- Vi skal være skarpere i alle spillets faser i Larvik.
- Vi skal have lukket af i forsvaret, både med redninger og i selve forsvarsspillet, og så skal vi være bedre til at score i kontrafasen, der bortset fra afslutningerne ellers var fin i den første kamp, siger træneren i en pressemeddelelse.
- I det etablerede angrebsspil lavede vi fejl, som gav modstanderne for lette scoringer.
- De spillere, der normalt er bærende på holdet, skal præstere på et endnu højere niveau i Norge, lyder det fra Lars Frederiksen.
Team Esbjerg står noteret for fire point efter de tre første gruppekampe i Champions League. Det danske mesterhold lagde ud med sejre over Krim og Sävehof før sidste uges nederlag.
Lørdagens opgør i Larvik spilles klokken 18.30.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde