Esbjerg-træner: Nederlag er ingen katastrofe
Fodboldklubben Esbjerg ligger ganske godt til i Europa Leagues gruppe C før aftenens kamp ude mod svenske Elfsborg.
Derfor ser Esbjerg-træner Niels Frederiksen heller ikke kampen i Borås som decideret afgørende på nuværende tidspunkt.
- Det vil være rigtig fint at få et point, og det vil være fantastisk med tre.
- Det er ikke en katastrofe med nul point, men så lægger vi lidt pres på os selv, når vi skal møde Elfsborg og Standard Liege i Esbjerg. Et point vil ikke være så dumt, siger Niels Frederiksen.
Esbjerg ligger nummer to i gruppen med tre point, mens Elfsborg har et enkelt point efter de første to kampe.
I aftenens anden kamp i gruppe C tager østrigske Red Bull Salzburg imod belgiske Standard Liege.
Salzburg-holdet topper gruppen med seks point, mens Standard Liege foreløbig kun har et point.
Eftersom to hold går videre fra gruppen, har Niels Frederiksen et håb om, at hjemmeholdet vinder aftenens kamp i Østrig.
- I forhold til vores muligheder må Salzburg gerne gøre rent bord. Det vil være et okay resultat for os, siger Esbjerg-træneren.
Kampen mellem Elfsborg og Esbjerg begynder klokken 21.05.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker