Esbjerg-træner ofrer anføreren: Jeg har brug for mere fart
Lars Olsen og Esbjerg tabte søndag med 1-2 på eget græs til AGF. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Esbjerg-anfører Markus Halsti var bænket mod AGF. Træner Lars Olsen foretrækker spillere med hurtigere fødder.
I 1-2-nederlaget til AGF var Esbjerg-anfører Markus Halsti sat på bænken af cheftræner Lars Olsen.
For at få mere fart ind på Esbjergs hårdt pressede bundhold havde cheftræneren søndag valgt at stille med Jeppe Brinch og Rodolph Austin i midterforsvaret.
- Jeg vil gerne have bagkæden til at stå højt, når vi spiller 4-4-2, siger Lars Olsen.
- De to i midterforsvaret har hurtige fødder, og som vi gerne vil spille fodbold, er vi nødt til at have nogen med lidt fart nede bagved.
- Som situationen er lige nu, føler jeg, at det bedste, vi kan gøre, er at sætte forsvaret sådan, som vi gjorde det mod AGF, forklarer cheftræneren.
35-årige Markus Halsti har været en fast starter for Esbjerg gennem hele denne og sidste sæson.
- Halsti spillede hele sidste år, hvor han gjorde det godt, men alle har et udløb i forhold til alder - om det er tilfældet for ham, vil jeg lade være usagt, siger Lars Olsen.
Selv om det blev til et nederlag, havde træneren ros til overs for sin angrebsduo bestående af Yuri Yakovenko og Mohammed Dauda, som han synes fungerer godt sammen.
- De to angribere har et godt samarbejde. De løber godt for hinanden og fungerer godt sammen.
- De er en mundfuld for mange af modstanderne. Yakovenko har sin kropsstyrke, og det samme gælder også for Dauda, selv om han ikke er lige så høj, siger Olsen.
Esbjerg er placeret på næstsidstepladsen med 13 point efter 18 spillerunder. I næste uge venter Sønderjyske på udebane.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker