Esbjerg-træner: Skuffelse hvis vi ikke når DM-finalen
Team Esbjerg-træner Lars Frederiksens mener, at hans hold har været forholdsvis suveræne i grundspillet.
Team Esbjergs træner Lars Frederiksen kunne onsdag se sit hold vinde grundspillet i Boxer Dameligaen med en sejr på 32-21 over HC Odense.
Topholdet skal nu ud i to semifinaler - hjemme og ude - mod en endnu ukendt modstander.
- Vi havde før sæsonen ikke regnet med at vinde grundspillet. Det var noget, vi drømte om, men nu er vi i semifinalen, og alt andet end en finale vil være skuffende, siger Lars Frederiksen efter den sikre hjemmesejr.
Modstanderne i semifinalen bliver enten Viborg HK, Team Tvis Holstebro, Randers HK eller Silkeborg-Voel.
- Uanset hvem vi møder, så bliver det afgjort på marginaler, siger Esbjerg-træneren.
Med førstepladsen i grundspillet følger en kvalifikationsplads i Champions League i næste sæson.
Derfor er der meget at glæde sig over i det vestjyske.
- Det er en ny milepæl for os, at vi nu er blandt guldkandidaterne. Vi har været forholdsvist suveræne og kun tabt to gange i løbet af sæsonen, siger Lars Frederiksen.
FC Midtjylland sluttede på andenpladsen og er ligesom Team Esbjerg sikret en plads i semifinalerne.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned