Jesper Jørgensen gik bogstavelig talt forrest, da Esbjerg mandag aften hentede et vigtigt point med 0-0 ude mod AaB.
Esbjerg-anføreren kastede op kort før kampstart, men sled sig alligevel igennem de 90 minutters strabadser på grønsværen.
- Jeg er dybt imponeret over holdet, og den energi de kommer med. Jesper Jørgensen havde jeg den største tvivl om helt op til kampstart, og Søren Rieks og Jeppe Mehl var også syge. Dertil kom en skadet Thomas Gaardsøe, siger Esbjerg-træner Ove Pedersen.
Jesper Jørgensen kunne også puste ud efter en kamp, som aldrig blev det store sus rent spillemæssigt.
- Vi skulle bare ikke tabe den her kamp. Vores slutprogram er fornuftigt, så derfor var vores fokus først og fremmest på defensiven, forklarer anføreren.
Ove Pedersen havde på forhånd varskoet sit hold om AaB's enorme styrke på dødbolde og i omstillingsspillet. I det etablerede angrebsspil scorer nordjyderne sjældent.
- Vi forberedte os langt mere end normalt på dødbolde. Nu fik vi et point, er ude af vores krise og er i den grad med i kampen om bronzemedaljerne, fastslår Ove Pedersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker