Esbjerg-træner vil gå all-in i bundgyser mod AC Horsens
Lars Lungi Sørensen er optimist før Esbjergs kampe mod AC Horsens. Foto: /ritzau/Graversen Anita
/ritzau/Graversen Anita
Lars Lungi Sørensen mener, at Esbjerg står godt til kampene mod AC Horsens på baggrund af indsatsen mod AGF.
Det er vind eller forsvind, når fodboldklubben Esbjerg lørdag tager imod AC Horsens i det første af to opgør om at undgå direkte nedrykning fra Alka Superligaen.
Vinderen skal møde nummer to fra 1. division i endnu et dobbeltopgør om at undgå nedrykning, mens den samlede taber må gå i gang med at forberede næste sæson i den næstbedste række.
- Det gælder stadig liv eller død. Vi gik all-in mod AGF og var tæt på at lykkes, og vi vil gøre det samme mod Horsens.
- Kan vi holde niveauet fra de to kampe mod AGF, hvor vi var mentalt parate og skabte chancer, er vi godt stillet, siger Esbjergs cheftræner, Lars Lungi Sørensen, til klubbens hjemmeside.
Esbjerg tabte samlet 1-3 til AGF i forrige runde i nedrykningsspillet, og vestjyderne havnede dermed i duellen mod AC Horsens, der tabte med de samme cifre samlet til Viborg.
Horsens tabte først 0-3 ude og vandt derefter 1-0 hjemme.
- Jeg var lidt overrasket over at se Horsens være så langt nede i den første playoffkamp i Viborg, men holdet fik i den anden kamp bragt det ind, som de er gode til; det direkte spil, den fysiske formåen og løbevilligheden.
- Det skal vi matche, siger Lars Lungi Sørensen.
Han har midtbanespillerne Jeppe Andersen og Victor Pálsson tilbage fra karantæne til lørdagens kamp mod Horsens.
- Det er to fine fodboldspillere at have tilbage i truppen, og dem er vi naturligvis rigtig glade for at råde over til så vigtig en kamp, siger træneren.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned