Esbjerg-viceanfører ser fremad efter trænerfyring
Spillertruppen bliver nødt til at støtte op om Esbjergs fyring af Jonas Dal, siger Jesper Jørgensen.
Superligaklubben Esbjerg fyrede torsdag cheftræner Jonas Dal.
Det har spillertruppen dog ikke tid til at dvæle ved, den må videre med forberedelserne frem mod sæsonstarten.
Det siger klubbens viceanfører, Jesper Jørgensen, der sammen med klubbens anfører, Magnus Lekven, er de to fra spillertruppen, som må udtale sig om sagen.
- Det eneste, jeg kan sige, er, at jeg altid synes, at en trænerfyring er sørgelig. Jeg har ikke noget dårligt at sige om mennesket Jonas Dal.
- Men som spillere og som trup må vi støtte op om klubbens beslutning. Så ser vi fremad herfra, for vi vil gerne godt fra land i ligaen. Vi må videre, siger Jesper Jørgensen.
Spørgsmål: Du siger, at du ikke har noget ondt at sige om mennesket Jonas Dal. Hvad synes du om træneren Jonas Dal?
- Det har jeg ingen kommentarer til.
Spørgsmål: Hvorfor tror du, fyringen kommer halvanden uge inde i opstarten?
- Det har jeg ingen kommentarer til. Det må du spørge klubben om.
Spørgsmål: Hvad synes du om timingen?
- Det har jeg ingen kommentarer til.
Spørgsmål: Klubben skriver, at man er uenig med Jonas Dal om den fremtidige ledelse. Har spillertruppen ønsket, at der skulle ske noget andet end det, som I har været i gang med?
- Det har jeg ingen kommentarer til.
Esbjerg sæsondebuterer søndag 17. juli på Brøndby Stadion.
Hvis klubben ikke inden da har fundet en permanent cheftræner, bliver det Lars Lungi Sørensen, som står i spidsen for vestjyderne.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned