Esbjergs bundhold må undvære anføreren resten af året
Esbjergs Jeppe Andersen blev skadet 20. september. Først i denne uge blev han opereret. Nu venter der tre måneders pause for Esbjerg-anføreren. Foto: Polfoto/Holte Christer
Polfoto/Holte Christer
Anfører Jeppe Andersens knæskade er værre end ventet, og der venter ham tre måneders pause.
Esbjergs bundhold i Alka Superligaen må undvære holdets anfører resten af året.
Midtbanespilleren Jeppe Andersen har været ude med en knæskade i halvanden måned. Onsdag blev han opereret.
- Jeppes bruskskade var af et omfang, som nødvendiggjorde en mikrofrakturering - boring af små huller i knoglen - for at fremme helingen af knæet.
- Dermed bliver hans pause af noget længere varighed, end vi havde håbet, siger fysioterapeut Søren Møller Kristensen til Esbjergs hjemmeside.
23-årige Jeppe Andersen blev i august gjort til anfører, efter at Colin Todd var tiltrådt som cheftræner.
Midtbanespilleren blev skadet 20. september i et opgør mod Silkeborg. Andersen er tidligere blevet korsbåndsopereret i knæet.
Ligesom Jeppe Andersen er højrebacken Nikolaj Hagelskjær ude i tre måneder. Hagelskjær står også over for en knæoperation.
Andre steder lysner det på skadesfronten for Colin Todd, der har Jesper Lauridsen, Kevin Mensah og Ryan Johnson Laursen tilbage i truppen efter landsholdspausen.
Esbjerg er bundprop i Superligaen med 11 point efter 16 spillerunder.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde