Esbjergs Fellah dømt ude i op til halvanden måned
Superligaklubben i fodbold Esbjerg må i flere uger klare sig uden den norske offensivspiller Mohammed Fellah.
Nordmanden måtte lade sig udskifte med en muskelskade efter godt 20 minutters spil i forårspremieren mod FC Nordsjælland 24. februar.
En skanning viser nu, at et af de fire hoveder i musklen i højre baglår er delvist revet over, og der venter nordmanden mellem fire til seks ugers pause.
- Han har pådraget sig en større muskelskade, som vi ikke ser så ofte, og meget afhænger af genoptræningen, som han allerede er i gang med. Den består overvejende af manuel behandling, bløddelsbehandling og elektrisk stimulering af musklen, siger Esbjergs fysioterapeut, Søren Møller Kristensen, til klubbens hjemmeside.
- Desuden er det vigtigt at lave øvelser, cykle og holde sig så meget i gang, som skaden tillader. Vi håber, at Fellah kan begynde at løbe lidt i næste uge, siger Søren Møller Kristensen.
Også midtbanespilleren Jesper Rasmussen, der få minutter før pausen måtte udgå af Esbjergs Europa League-kamp mod Fiorentina i Firenze, bliver behandlet for en muskelskade. Han ventes tilbage om to til fire uger.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker