Esbjergs mestre i ishockey er stadig uden sejr
Guldsmilene er under pres i Esbjerg. Foto: Polfoto
Polfoto
Efter tre kampe ligger de forsvarende mestre sidst i Metal Ligaen, hvor meget er vendt på hovedet.
Metal Ligaen i ishockey er startet som den omvendte verden i denne sæson, hvor både mestrene og sølvvinderne efter tre kampe ligger helt i bund og endnu ikke har formået at vinde.
Fredag tabte de forsvarende mestre Esbjerg på hjemmebane til Odense efter forlænget spilletid og straffeslag. Den ordinære kamp sluttede 1-1.
Gæsterne kom foran i anden periode, før mestrene udlignede knap fem minutter inde i tredje periode.
Men til slut hjalp det ikke på den dårlige sæsonstart, og efter tre kampe ligger Esbjerg sidst af alle hold med blot ét point på kontoen.
Nummer næstsidst med to point er Hernings sølvvindere, som også måtte se sig slået i straffeslag. Det skete i hjemmekampen mod Herlev, som vandt efter 2-2 i den ordinære spilletid.
Som endnu et tegn på, at denne sæson er startet som den omvendte verden, tabte også Sønderjyskes bronzevindere - med 4-5 hjemme til Aalborg - og ligger tredjesidst med tre point.
Sidste sæsons nummer fire, Frederikshavn, tabte fredag 1-2 ude til Gentofte og ligger nummer fire.
Aalborg og Rungsted indtager de to øverste pladser i tabellen med maksimum ni point for tre kampe.
Førerholdet Rungsted vandt 7-1 hjemme over Rødovre.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker