Esbjergs nye målhelt: En drømmedebut
Med to mål og masser af flotte aktioner viste 20-årige Mick van Buren, at han har potentialet til at blive en superligaprofil, da han mandag aften debuterede i Esbjergs sejr på 4-0 over FC Nordsjælland.
Efter storsejren var van Buren da også lutter smil.
- Vi vandt 4-0 og fik tre point. Og så scorede jeg selv to mål. Det kan man vist roligt kalde en drømmedebut, siger Mick van Buren.
Hollænderen satte desuden følgende ord på sin egen præstation:
- Jeg synes, jeg spillede en god kamp og var aggressiv hele vejen igennem. Hele holdet spillede godt og pressede FC Nordsjælland godt på hele banen. Vi kan ikke være andet end glade.
Ud over Mick van Buren scorede også Martin Braithwaite to gange, og Esbjergs nye hollænder var godt tilfreds med samarbejdet med angrebsmakkeren.
- Vi havde en god forståelse for, hvor den anden løb hen. Når jeg løb på tværs, løb han dybt og omvendt. Det fungerede godt, understreger Mick van Buren
Angriberen har ikke sat sig et mål for, hvor mange scoringer han forventer i indeværende sæson.
- Det vil jeg helst ikke sætte tal på. Jeg træner hårdt og håber i første omgang på at spille hver gang. Det er mit første mål, fortæller en tilfreds van Buren.
Superligaens nye måltyv havde ifølge sin cheftræner Niels Frederiksen også al mulig grund til at være tilfreds med sin indsats.
- Jeg synes, Mick spillede en rigtig god kamp. Han gjorde det fremragende. Han var hurtig, aggressiv og målsøgende, og så scorede han på sine chancer.
- Jeg kan kun være tilfreds, lød det fra Esbjergs debuterende cheftræner.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde