Esbjergs pokalmestre sendt ud af Lyngby
Foto: Kasper Palsnov/ Scanpix /Scanpix
Kasper Palsnov/ Scanpix /Scanpix
Esbjerg-træner Niels Frederiksen fik et kedeligt gensyn med Lyngby Stadion torsdag aften.
Træneren, som i sommer skiftede Lyngby og 1. division ud med superligaholdet fra Esbjerg, så sit mandskab tabe 0-3 i pokalturneringens 1/8-finale.
Noget af en nedtur for Esbjerg, som i sidste sæson gik hele vejen og endte med at vinde pokalturneringen.
Mens Esbjerg oplever enorm succes i Europa Leagues gruppespil, så er esbjergenserne gået helt i stå på hjemlig grund.
I Superligaen er det blevet til tre nederlag i træk, og torsdagens pokalexit lurede nærmest inden kampstart.
Niels Frederiksen sendte nemlig et yderst reservespækket hold på banen. Otte ændringer i startopstillingen var der foretaget i forhold til den seneste superligakamp.
Straffen faldt allerede efter et kvarters spil. Her ventede reservemålmand Jeppe Højbjerg for længe med at sparke bolden væk, og det udnyttede Bror Blume, som stak benet frem.
Bolden ramte Blume og gik i mål til 1-0. Et kæmpe drop af Højbjerg, som normalt ser Frederik Rønnow vogte Esbjerg-målet. Det hierarki bliver der næppe lavet om på efter den episode.
Esbjerg-mandskabet virkede specielt i de første 45 minutter energiforladt, mens regnen hamrede ned over Lyngby.
Hjemmeholdet udnyttede det til fulde, da topscoreren i 1. division, Patrick Mortensen, inden pausen let scorede til 2-0.
I anden halvleg - især i slutfasen - havde begge hold rigeligt med målchancer. Esbjergs Martin Bergvold, der ligesom Niels Frederiksen har en fortid i Lyngby, havde blandt andet et flot skud, som ramte overliggeren.
Kort før tid var det så David Boysen, som scorede til 3-0, og dermed røg Esbjerg ud med et brag.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker