Esbjergs tophold hiver sejren hjem over København
København Håndbold var foran med fem mål ved pausen, men det endte med en 27-25-sejr til Team Esbjerg.
Team Esbjerg var længe bagud mod København Håndbold, men i slutminutterne lykkedes det ligaens tophold at hive sejren hjem.
Vestjyderne vandt 27-25 efter en pauseføring på 16-11 til de københavnske værter.
Forholdsvis hurtigt i anden halvleg fik Ida Bjørndalen og holdkammeraterne kontakt med hjemmeholdet, og de to hold fulgtes ad frem til 24-24. Så satte esbjergenserne en slutspurt ind og nappede sejren.
København Håndbold har dermed ikke fået nogen umiddelbar effekt ud af mandagens fyring af træner Martin Albertsen. Holdet trænes nu af Mathias Berg.
Tidligere på ugen blev københavnerne slået ud af pokalturneringen af FC Midtjylland, og lørdagens nederlag betyder, at holdet er næstsidst i Boxer Dameligaen med to point efter syv spillerunder. Team Esbjerg topper med 12 point.
I lørdagens anden ligakamp vandt Randers HK med 29-22 over Skive. Randers HK har 10 point på en delt andenplads.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker