Etapevinderen er ikke overrasket over sin bjergtriumf
Ilnur Zakarin var glad, men ikke overrasket over sin sejr på 17. etape af Tour de France.
Ilnur Zakarin trådte uimodståeligt fra Jarlinson Pantano (IAM) og Rafal Majka (Tinkoff) på den sidste stigning på 17. etape af Tour de France.
Det overrasker ikke Katusha-rytteren, at han som sådan strøg helt til tops efter de 184,5 bjergrige kilometer fra Bern til Finhaut-Emosson.
Den stærke kørsel er blot kulminationen på flere løfterige momenter fra Tourens start.
- Resultatet er ikke en overraskelse for mig. I den første uge af løbet prøvede jeg også at køre efter det, siger Ilnur Zakarin ifølge letour.fr.
Han var senest i hovedrollen på 15. etapen forleden, hvor han måtte se Jarlinson Pantano og Rafal Majka afgøre det mellem sig, efter Zakarin i en gruppe bagved havde fumlet rundt med en kontaktlinse.
I årets Giro d'Italia udgik han efter et grimt styrt på en af de sidste etape i løbet.
- Jeg gjorde mit bedste i dag. Jeg er virkelig glad nu. Tak til mine holdkammerater, de har været super, siger Ilnur Zakarin efter sin triumf.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker