Etiopisk maratonløber vinder OL-guld i rekordtid
Ingen kunne fange Tamirat Tola i det olympiske maratonløb. Foto: Lisa Leutner/Reuters
Eliud Kipchoge fra Kenya var ikke i nærheden af at vinde OL-guld for tredje gang i træk i mændenes maratonløb.
Tamirat Tola fra Etiopien vandt lørdag formiddag mændenes maratondistance ved OL i Paris i tiden 2 timer, 6 minutter og 26 sekunder.
Det er ny olympisk rekord. Han forbedrede den olympiske rekord fra 2008 med seks sekunder.
Bashir Abdi fra Belgien, der vandt bronze ved OL i Tokyo for tre år siden, snuppede sølv denne gang, mens Benson Kipruto fra Kenya vandt bronze. Bashir Abdi var 21 sekunder efter vinderen.
Kenyanske Eliud Kipchoge gik efter sit tredje OL-guld i træk, men han spillede slet ikke en rolle i løbet og udgik til sidst. Angiveligt på grund af en rygskade.
39-årige Kipchoge var skuffet efterfølgende.
- Det var en hård dag på jobbet. Du kan træne så meget du vil, men alligevel kan det her ske. Det er som boksning. Du kan være i træningslejr i fem måneder og så blive slået ud på to sekunder.
- Livet fortsætter. Det var mit værste maraton i karrieren. Jeg har aldrig opgivet at fuldføre. Jeg fik ondt i ryggen efter 20 kilometer, og det fik mig til at stoppe, siger Kipchoge ifølge det norske nyhedsbureau NTB.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet